Dieselpest er en populær betegnelse for bakterier/mikroorganismer der lever i skillelaget mellem dieselolie og vand i en dieseltank
For at få dieselpest i en tank skal der altså være vand tilstede – uden vand ingen dieselpest
Dieselpest ligner en grøn suppe og består af mikroorganismer og bakterier der kan leve i skillelaget mellem diesel og vand – de suges med ind gennem brændstoffiltret og stopper dette til hvorefter motoren går dårligt og til sidst dør ud
Det er vigtigt at man sikrer sig at man ingen vand har i sin dieselolie – for uden vand kan mikroorganismerne ikke leve.
Man ser af og til at der – specielt på dieseltankanlæg hvor der er lille omsætning af dieselolien – forekommer vand i brændstoffet – og det er her ricikoen er stor for dieselpest.
I slemme tilfælde er man nødt til at tømme dieseltanken helt og skylle den med sprit (som dræber sporene/mikroorganismerne) for at få bugt med en dieseltank der er angrebet af dieselpest
I svære tilfælde hvor der er meget vand i brændstoffet vil motorens højtrykspumpe simpelthen havarere da vand der passerer filtrene og kommer ind i pumpen ikke kan smører pumpen – og den river og motoren går i stå
På moderne CR dieselmotorer kan havariet – i værste tilfælde – koste hele motoren idet højtrykspumpen trækkes af kædetrækket / tandhjulstrækket der også trækker knastakslen – river pumpen sammen kan kæden knække / tandhjulene havarere og knastakslen stopper – stemplerne rammer ventilerne og motoren havarerer helt.
Skal man undgå dieselpest skal man sikre sig at der ingen vand er i brændstoffet – selv gør jeg det ved kun at tanke diesel på tankanlæg med stor omsætningshastighed på diesel – fx store truck tankanlæg på motorvejene.
Har man således en god “brændstofhygiejne” hvor man sikrer sig at tappe evt. vand af brændstoffet – og sikrer sig at tanke frisk vandfrit diesel så kan man helt undgå problemet.
Her er et billede af et brændstoffilter med rester af dieselpest mikroorganismer i bunden:
Diesel med dieselpest organismer i ligner en grøn tyktflydende suppe – når de dør og kommer op i filtret ligner de det man ser på billedet – en sort blød slimet substans
Selv er jeg stødt på dieselpest mange gange – mest hos vognmænd der tanker på “egne” anlæg hvor dieselolien ofte står i lagertanke i månedsvis – og hvor tanken måske ikke er helt tæt for regnvand – men holder man de brændstofhygiejniske regner:
-Tank kun rent diesel
-Tap vand af tanken
-Hold øje med brændstoffiltret
Så kan man minimere ricikoen for dieselpest
På en fyringsolietank hjemme kan dieselpest også forekomme – man kan undgå det ved at have en aftapningshane i bunden af tanken (olie er lettere end vand) og så af og til tappe en lille prøve ud af indholdet – er der vand vil det komme ud først.